Velkommen til Råmælk Fællesjordbrug - din kilde til sunde og lækre RÅMÆLKS oste, lavet med kærlighed i Tjele, Danmark.
Vær med i vores nystartede råmælks-ostefællesskab, hvor du som medlem af fællesskabet modtager en del af besætningens mælkeproduktion i form af ost hver anden uge. På den måde bliver du faktisk medejer af fåreflokken!
Hvordan fungerer det?
Vi er såååå glade for at kunne tilbyde lokal råmælksost lavet af mælk fra vores fårebesætning gennem vores unikke ostebesætningsdelings-CSA.
Vi har i øjeblikket distributionssteder i Viborg og Aarhus og tilbyder også afhentning på vores gård i Tjele. Vi vil meget gerne betjene ethvert område, hvor der er stor interesse. VI SENDER OGSÅ OVER HELE DANMARK!
Vi tilbyder 32 ugers medlemskab for 400 DKK/måned plus et engangsgebyr på 1000 DKK, som ikke kan refunderes, for at købe en andel i Pøtgaards besætning.
Den mængde mejeriprodukter, du modtager hver anden uge, svarer til ca. 400 g råmælksost. Du kan købe flere andele afhængigt af dit ostebehov.
Hver uge får du en e-mail, der fortæller, hvad ugens ost vil være sammen med opskriftsideer, parringer, lidt om hvordan osten blev lavet og andre historier fra gården og dyrene. 2 gange om året inviterer vi dig til en fælles gårdfest og du er altid velkommen til at besøge os! Rundvisning og ostesmagninger er inkluderet.
Vi har en passion for håndværk og traditionelle metoder, hvilket sikrer den højeste kvalitet og autentiske smag i alle mejeriprodukter.
Vi prioriterer bæredygtighed og økologisk produktion uden tilsætningsstoffer. Vores mælk kommer fra vores egen gård, der praktiserer regenerativ økologisk landbrug med ekstra høj dyrevelfærd.
Fårene græsser 20ha
ekstensive græsarealer med høj biodiversitet og plantevariation. Om vinteren fodres kun HØ og ikke ensilierede produkter. Det giver den højeste indhold af umættede fedtsyrer som konjugeret linolsyre (CLA) og omega-3-fedtsyrer. Desuden er forholdet mellem omega-6-fedtsyrer og omega-3-fedtsyrer meget mere fordelagtigt.
Engangsbeløb: 500 DKK per andel
1. Andel: 500 DKK /måned
Du får 400g ost & mejeriprodukter hver anden uge
2. Andel: 450 DKK /måned
Nu får du allerede 800g hver anden uge!
3. Andel: 400 DKK / måned
For osteelskere og store familier:
1.2kg hver anden uge
Du betaler hver måned og har en opsigelsestid på 4 måneder - dermed sikrer du dig gode oste (næsten) året rundt og bidrager til overlevelsen af de små primærproducenter.
Dit engangsbeløb dækker din del af fåreflokken og relevant infrastruktur (f.eks. stald og malkemaskine) og dit månedlige kontingent (1 andel = 50l mælk om året) dækker foderomkostningerne, forbrugsvarer (f.eks ostekulturer) og lokale-omkostningerne. Lidt er også vores "timeløn" for at hjælpe dig lave dine oste.
Vi sender dine oste til dig, ligegyltigt hvor du bor hen!
Du skal bare betale omkostningerne for køleforsendelsen og emballage (men vi arrangerer
det for dig!)
Når du siger op er vi først og fremmest meget kede af det. Men livet kan ændre sig!
Dit opsigelsestid er 4 måneder og dit engangsbeløb bliver ikke refunderet. Du kan heller ikke få en fysisk del af dit får udleveret.
Vi har 29 ledige andele tilbage for 2025 sæsonen endnu!
Vores bløde fåreoste har en karakteristisk og fyldig smag, som ikke kan modståes! Vi laver camembert, sort camembert og vores specialitet "Brebis Dorée". Vi arbejder også på bløde blåskimmelsoste!
Udover ostene laver vi lækre friskoste, yoghurt og kefir (med eller uden smag) samt myseost!
Sælger I ost lavet af rå mælk?
Nej. Vores gård og mejeri sælger ikke rå mejeriprodukter. Det, vores gård gør, er at sælge andele af malkefår til folk, så de kan få deres egen rå mælk fra deres egne får. Dette kaldes en Herd-Share (besætningsandel).
Hvad er en Herd-Share eller besætningsandel?
En Herd Share er en brøkdel af en rigtig besætning. I Danmark er det i øjeblikket ikke lovligt at producere sælgsprodukter fremstillet af rå mælk. Det er dog lovligt at købe sine egne får eller en andel af et får (kaldet fåreandel eller besætningsandel) og at forbruge mælk og andre produkter fra fårene. En kontrakt mellem landmanden (os) og fårets ejer sørger for, at fåret bliver opstaldet på gården, og ejeren får leveret mejeriprodukter fra sit eget får. Denne praksis kaldes et besætningsdelingsprogram (herd-share).
Hvad med når jeg er på ferie eller en længere rejse?
Så er du velkommen til at modtage din andel for den periode på et andet tidspunkt.
Er der en grænse for, hvor mange andele jeg kan købe?
Ja, du kan maksimalt få 3 andele, hvilket giver dig 2,4 kg mejeriprodukter hver måned, hvilket er en gennemsnitlig mængde mejeriprodukter for en lille familie.
Skal jeg betale et engangsgebyr for hver andel?
Ja, da det afspegler andelen i besætningen. Ligesom den månedlige bidrag afspegler foder og opåstaldningsomkostninger.
Kan jeg få mine får, når jeg forlader fællesskabet?
Nej, da du kun ejer en del af et får. Men du er velkommen til at spørge, om du kan købe et helt får (hvis det er muligt).
Følger I hygiejniske standarder og udfører test?
Ja, endda mere end myndighederne kræver! Vi tester hvert enkelt får for tegn på mastitis hver uge og tester desuden den rå mælk for flere parametre hver uge. Hvert batch rå mælk bliver desuden inkuberet og testet for indikatorer på forskellige potentielle patogener. Dine slutprodukter vil også blive testet for patogener flere gange om året. Og selvfølgelig har vi MEGET høje hygiejnestandarder i stalden, malkestalden og også i faciliteterne til ostefremstilling (som også er laboratorietestet).
Kan jeg valge hvad jeg vil have?
Ja, når du tilmelder dig tager vi en snak om hvad det er du kan lide. Og du er altid velkommen til at komme forbi og smage ostene. Derudover må du gerne komme med forslag til andre mejeriprodukt-kreationer (vi er med på mange ting - hvis det er muligt).
Den her side er ikke færdig endnu. Men: Vi står klar til at besvare dine spørgsmål om vores lækre råmælksoste fra Fællesjordbrug. Udfyld kontaktformularen nedenfor, eller ring til os!
MEGET vigtig disclaimer:
Pøtgaard - Fåreavl og Vitikultur driver gården og ejer dyrene. Pøtgaard - Fåreost Gårdmejeri er virksomhedens gren, som producerer og sælger lovlige PASTEURISEREDE mejeriprodukter i gårdbutik, torvesalg, og online shop. Besætningsdelings-projektet er IKKE en del af mejerivirksomheden, men landbruget og beskæftiger sig kun med salg af andele af dyrene. Lidt ligesom et græsningslaug eller en rideskole som udlejer "part" af en hest.